Fra lille hobbybutik til loppevækst
Hos Madsen startede som en lille loppepassion og er i dag blevet til en butik fyldt med sjæl, historie og håndplukkede fund.
Vi elsker retro, genbrug og ting med karakter. Hver vase, stol og lampe har haft et liv før og vi synes, det er noget af det smukkeste. Derfor håndplukker vi kun det, vi selv ville tage med hjem.
Vi er drevet af samme passion
Vi, Michael, Vibeke og Jesper deler en fælles kærlighed til genbrug og vintage møbler.
Efter en periode, hvor Jesper drev sin egen butik i Kolding, og Michael og Vibeke havde Madsens Lopperi, slog vi hovederne sammen og valgte at bygge videre på butikken i fællesskab.
Det var et naturligt skridt, fordi vi brænder for det samme: gamle ting med historie, godt håndværk og den dér særlige følelse, man får, når man finder noget helt unikt.
Vi gør mere end at sælge loppefund
Udover butikken tilbyder vi også rydning af dødsbo og flyttebo. Her møder vi mennesker i overgangssituationer og vi ved, hvor vigtigt det er at blive mødt med respekt, diskretion og overskud.
For os handler det ikke bare om møbler og ting – det handler om mennesker, liv og minder.

Hvem er vi?
Vi er et lille hold med base i Esbjerg. Bag disken (og på landevejen) finder du Michael, Vibeke og Jesper, alle med hænderne godt nede i genbrugskulturen og hjertet på rette sted.
Kom og sig hej!
Du finder os på Torvegade 60 og vi lover, du går herfra med et smil, lidt nostalgi og måske en ny gammel skat.
Læs mere om os her: